De barnagtige
de_barnagtige_1
 
Pris: 229,95 DKK
 
 

De barnagtige

Af Johannes Andersen

Den moderne livsform dyrker flere valg på bekostning af færre forpligtelser. Både i forhold til velfærdsstatens service, markedets forbrugsjagt og i forhold til en hverdag, hvor det at overskride grænser er en naturlig del af dagens orden. Resultatet er, at den moderne tilværelse mere og mere domineres af en barnagtighed, hvor alt ses ud fra eget perspektiv og egne behov, uden blik for det fælles. 

De barnagtige - En ny personlighed i den moderne uoverskuelighed, nu i andet oplag, viser Johannes Andersen, at der satses  på en kultur, der går fra det svære til det lette, fra det komplekse til det simple og fra det langsomme til det hurtige.  Det moderne individ bliver hurtigere til at træffe valg, men dårligere til at inddrage fællesskabet og fælles prioriteringer som perspektiv, både i forhold til sociale relationer, men også i forhold til økonomiske og politiske spørgsmål. 

I en tilværelse hvor man hele tiden skal træffe nye valg, kan det være svært at finde faste holdepunkter. Det moderne individ oplever i større udstrækning en uoverskuelighed, hvor kommunikation kan etablere en vis struktur på tingene. Men det er ikke en kommunikation, der er beregnet på en modtager. Det er en kommunikation, hvor man taler med sig selv, fordi målet er, at man som afsender kan spejle sig i de gode historier man sender ud.
 
I dette samfund er det nødvendigt at bremse op og finde tilbage til ord og begreber for det fælles. Ifølge Johannes Andersen bliver vi nødt til at indse nødvendigheden i at skrue ned for markedet, for individualisme og jeg-perspektiver på tilværelsen til fordel for et mere voksent livsperspektiv. 

Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han har udgivet flere bøger om politik, demokrati, hverdagskultur og samfundsudvikling, bl.a. Hverdagens centrifuge – det daglige liv og den moderne livsform (1997) og Den politiske blender (2004).  

Bøger af samme forfatter:

Indkøbskurv
Kurven er tom
 
Følg os på Facebook
Nyhedsbrev
 
 

 

 
© 2011 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk