dialoghaandbogen_1
Pris: 189,95 DKK
 

Dialoghåndbogen

Af Mette Lindgren Helde

I kølvandet på Muhammed-krisen skabte Dansk Ungdoms Fællesråd projektet Dialogambassadørerne, hvor unge fra Jordan, Egypten og Danmark, siden 2009, har brugt kræfter på at blive bedre til at skabe dialog. Projektets formål: at fremme forståelsen mellem unge i Danmark og Mellemøsten. Det er resultaterne fra 72 ”dialogambassadørers” arbejde der foreligger i bogen. Som udgives i samarbejde med Center for konfliktløsning og Dansk Ungdoms Fællesråd. Stereotyper og fordomme, ligestilling og samfundssystemer, religion, kønsforskelle og hverdagsliv er nogle af de tunge emner, som har været på dagsordenen. Målet for hver eneste workshop har været at deltagerne skulle sætte sig ud over de sædvanlige måder at diskutere og debattere på. I stedet blev dialogens muligheder afprøvet. Eller anderledes formuleret: bogen Dialoghåndbogen sætter læseren i stand til – i stedet for at fokusere på debattens indhold – at være opmærksom på formen, som præger dialogen eller manglen på dialog. Bogen vil kunne bruges overalt i det danske samfund: i skoler, foreninger, af socialrådgivere, virksomhedsledere, indenfor politiet etc. Dialoghåndbogen lader sig med fordel anvende sammen med  Else Hammerich og Kirsten Frydensbergs, Konflikt og kontakt.

 

 
© 2019 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk