Spionernes nattevagt
spionernes_nattevagt
 
Pris: 249,95 DKK
 
 

Spionernes nattevagt

Af Candace Robb

Middelaldermysterium med Owen Archer.

Paladset Bishopthorpe syd for York, september 1373: Ærkebiskoppen af York, John Thoresby ligger for døden. Som en af de mest magtfulde mænd i landet, udløser hans forestående død magtkampe mellem de mægtigste familier om at få indflydelse på valget af hans efterfølger.

Owen Archer, kaptajn for Thoresbys garde, er en af de få mænd, Thoresby stoler på. Han er fast besluttet på at sikre, at hans herres sidste dage bliver så fredfyldte som muligt, men hans planer forpurres, da Thoresby indvilliger i at modtage besøg af prinsesse Joan af Wales, som er gift med Den Sorte Prins og mor til Englands unge tronarving. Hun kommer for at udbede sig den store mands råd, før det er for sent.

Owen beslutter at gøre sin pligt, men få minutter efter prinsesse Joans ankomst går alting forfærdelig galt. Et medlem af det kongelige selskab bliver myrdet, og få dage senere finder man desuden en budbringer, som skulle aflevere nogle vigtige breve til Thoresby, hængt i skoven. Inden længe hviler mistankens skygge over alle i ærkebispens omgivelser. Og da Owen i et kapløb med tiden forsøger at finde morderen iblandt dem, går det langsomt op for ham, ikke blot at en af hans egne mænd er impliceret, men også at alle på Bishopthorpe er i livsfare.

Spionernes nattevagt er det 10. bind i serien om Owen Archer, men de kan læses uafhængigt af hinanden.

Candace Robb har studeret middelalder og angelsaksisk historie og litteratur.
Hendes Owen Archer-serie er et produkt af hendes fascination af byen York og det tumultariske 14. århundrede. Den første bog i serien, Apotekerrosen, udkom på amerikansk i 1994 [på dansk i 2000], og lige siden har Candace Robb været fuldtidsforfatter. Bøgerne er udgivet verden over.

Bøger af samme forfatter:

Indkøbskurv
Kurven er tom
 
Følg os på Facebook
Nyhedsbrev
 
 

 

 
© 2011 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk