tro_haab_og_hobro_–_imod_alle_odds_–_hobromodellen
Pris: 199,95 DKK
Ikke i handel p.t.
 

Tro, håb og Hobro – Imod alle odds – Hobromodellen

Af Anders Korsager Nielsen - Claus Jensen

Der blev skrevet fodboldhistorie, da den lille klub Hobro IK chokerede fodbold Danmark og rykkede op i landets bedste fodboldrække. Med en deltidsprofessionel trup og organisation, hvor spillere, trænere og ledere alle har arbejde eller studie ved siden af fodbolden, indledte den lille klub en ulige kamp mod fuldtidsprofessionelle klubber med budgetter 100 millioner over, hvad Hobro kan præstere.

Alle eksperter har spået klubben til at rykke ned med et brag, men Hobro kom på alles læber, da de stik imod alle odds indledte hvad alle stadig mener er en gæstevisit i Superligaen med at be- sejre både OB og Brøndby. Da de tidobbelte danske mestre FC København må lægge ryg til et 0-3 nederlag i Parken og Hobro indtager førstepladsen, antager hysteriet uanede dimensioner.
Tro, håb og Hobro går bag om fodboldeventyret i Hobro og fortæller historien om en succes, der er alt andet end et resultat af tilfældigheder.
Bogen om Hobro er historien om sammenhold, kammeratskab, spilleglæde og ikke mindst om at finde et potentiale og udnytte det.

Bogen giver via interviews, kampreportager og historiske tilbageblik indblik i fodboldklubben Hobro, der praktiserer en model, som har taget Danmark med storm. En model, der har en gan- ske lang historie, en klub, der indtil dags dato kun har en fastansat

Bogen er skrevet af journalisterne Anders Korsager Nielsen og Claus Jensen.
Begge forfattere har et indgående kendskab til klubben, som de har fulgt hele vejen fra 2. division til Superligaen. Claus Jensen er sportsredaktør på Nordjyske Medier og Anders Korsager Nielsen har siden journalistuddannelsens afslutning, hvor hovedopgaven omhandlede netop Hobro IK, fulgt klubben tæt. Tilsammen danner deres viden baggrund for bogen og suppleres af interviews med spillere, trænere og ledere i Hobro IK.

 

 
© 2019 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk