Nyt vegetarisk køkken
nyt_vegetarisk_koekken
 
Pris: 99,95 DKK
 
 

Nyt vegetarisk køkken

Af Nicola Graimes

En anderledes kogebog for alle, der holder af god mad og gode råvarer!

Nicola Graimes vil med sin tilbagelænede stil utvivlsomt tiltale alle. Selv de – vegetarer eller ej – der kun nødigt nærmer sig køkkenet. Nyt vegetarisk køkken adskiller sig fra traditionelle kogebøger ved, at opskrifterne er inddelt efter fremstillingsform i stedet for genre. I de seks kapitler finder man temaerne raw, grillet, stegt, dampet, simret og bagt, hvorunder der er flere bud på både forretter, hovedretter, tilbehør og desserter. 
  
Der er rig mulighed selv at sammensætte en menu blandet ud fra de forskellige teknikker, men absolut også for at sammensætte en menu baseret udelukkende på én bestemt teknik. Uanset om man blot har brug for lidt inspiration til madplanen eller står overfor det helt store gæstebud, er Graimes’ bog anvendelig.

Nyt vegetarisk køkken lægger op til utallige variationer, og er samtidigt en opfordring til fortsat at lege med ingredienser, råvarer og teknikker, så den enkelte ved selvsyn kan konstatere, hvorledes en ingrediens reagerer på at blive f.eks. henholdsvis bagt, grillet eller dampet, og hvad de forskellige teknikker gør ved en given ret. Samtidig er opskrifterne så simple og letforståelige, at selv den mest uerfarne kok trygt kan kaste sig ud i opskrifterne og stadig imponere både sig selv og eventuelle gæster med resultatet.

Nicola Graimes har været redaktør på det ansete Vegetarian Living Magazine. Hun har skrevet mere end 20 mad- og kogebøger.

Indkøbskurv
Kurven er tom
 
Følg os på Facebook
Følg os på Twitter
ikke i brug fra 2 november 2017
Vind din favorit bog hos Hovedland
Få rabat op til 25% hos Hovedland 
Nyhedsbrev
 
 

 

 
© 2011 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk