bob_dylan_–_naervaer_og_fravaer
Pris: 249,- DKK
 

Bob Dylan – Nærvær og fravær

Af Johannes Andersen

 
Udkommer d. 12.02.2025
 
En balance mellem nærvær og fravær. Intens og nærværende i nuet, og så i næste øjeblik  fraværende, og total ligegyldighed. Er det Bob Dylan? I bogen tager Johannes Andersen os med på en rejse gennem Dylans liv og musik, hvor han samtidig sætter fokus på udvalgte sange. Fra den ufrivillige protestsanger i starten af karrieren til de bedrevidende sange om fremmedgørelse og verdens ufølsomme autoriteter, der for alvor slog hans navn fast som sin generations bedste sangskriver, for nogle, måske fordi han tog afstand fra verden. Efter en personlig nedsmeltning søger Dylan efter kærlighed og hverdagens glimt af ro og harmoni. Det ender med en dramatisk skilsmisse og blod på sporet. Denne krise åbner døren op for en religiøs vækkelse, som snart efter følges op af en dyb midtvejskrise, præget af dårlige beslutninger, slatne sange og alt for mange stimulanser. Men ved at forskanse sig i en never ending turné genfinder Dylan sin musikalske struktur og styrke, der gør det muligt for ham at åbne for universelle indsigter, men også for ironiske hverdagserfaringer. Bogen er illustreret og rummer en discografi.

Bøger af samme forfatter:

 

 
© 2019 Forlaget Hovedland | Egholmvej 5A | 8883 Gjern | Danmark | Tlf: +45 86 27 65 00 | mail@hovedland.dk