Fodfolk
Af Claes Johansen
Claes Johansens Fodfolk er, hvad man kunne kalde en kollektivroman, siden den har fordelt rollerne næsten ligeligt til et antal infanterister, menige, underkorporaler, befalingsmænd og officerer, der alle på forskellig måde og forskelligt plan må bide i græsset. For kaptajnen, der lever sammen med fodfolkene, og nede på jorden, bliver krigens konsekvens barsk:
– Thi kendes for ret!
Den fjortende oktober i året 1864 dømtes kaptajn Carl Christian Hammerich ved en militærdomstol i Fåborg for sine forseelser under den danske hærs felttog imod Preussen og Østrig
samme år. Straffen lød på arkebusering, nedskydning bagfra med en baglader, udført af en henrettelsespeloton. Kaptajnen modtog dommen stående, med nakken bøjet. Han havde sin ene arm i en sort
slynge. Han var vendt tilbage fra preussisk krigsfangenskab to uger før.
Halvanden måned senere benådede Christian den Niende kaptajnen og reducerede straffen til afskedigelse fra hæren med frafald af pension, grad med mere. Alle ordner og udmærkelser kaptajnen havde erhvervet sig under treårskrigen blev ligeledes frataget ham.
Det er en rystende bog, Claes Johansen har skrevet. En fremragende roman, skrev Bent Mohn I Politiken. Nu er den her igen, I en ny udgave.
Bøger af samme forfatter: